Maleriet har en af de mest prosaiske titler i kunsthistorien, ’Pige med perleørering’, og dog er mødet med bemeldte pige altid lige bevægende, ligegyldigt hvor mange gange man vender tilbage til Vermeers billede fra cirka 1665.
Som altid, når forskerne går til makronerne med al deres ufortryllede fikumdik, frygter man, at de kommer til at puste sommerfuglestøvet væk fra kunsten. Et hold forskere har netop tilbragt to år i Mauritshuis i Haag, Holland, hvor billedet er udstillet, og de har kigget og vejet og vægtet, mest af alt digitalt og i et specialbygget glasrum. De, der havde håbet på en afsløring af, hvem den yndige model er, går skuffede væk, men der er mere interessante ting i spil.
To omstændigheder ved Vermeers værk har været fremhævet som nogle af maleriets smukkeste og mest mystiske. Den unge kvinde – er hun 14 år? 18? – har ingen øjenvipper, og det får hende til at virke endnu yngre og mere jomfruelig. Vi er så langt, vi kan komme fra italienske Caravaggios ludere og lommetyve! Og baggrunden er den der ubønhørligt ensfarvede sorte. Er det et mørke, uskylden bliver lokket ind i? Et det en afgrund, hun skal kæmpe for ikke at falde ned i? Eller et trick lånt fra netop Caravaggio for at få pigen til at springe frem i billedet, ud af rammen?
Ha!
Faktum er, viser det sig nu, at Vermeer malede øjenvipper på pigen. Tidens tand har bare bevirket, at de er falmet og forsvundet.
Og hvad baggrunden angår? Oprindelig var den faktisk et grønt gardin i diverse draperede detaljer, viser forskernes undersøgelser.
Gør det pigen med perleøreringen mere banal?
Nej, vel?
På adressen micro-pano.com/pearl/ kan man gå ind og studere ’Pige med perleørering’ på helt tæt hold.
