Den dag, naturen bankede på fra mit indre og med en levering af lidt brunt i underbukserne gjorde opmærksom på, at min krop nu ikke længere tilhørte barndommen, var også den dag, jeg første gang så Randal Kleisers ’Den blå lagune’ fra 1980. Den med Brooke Shields og Christopher Atkins i rollerne som børnene Richard og Emmeline, som strander på en øde ø i Stillehavet og her skal finde ud af alt selv.
Blandt andet hvad det betyder, når man som Brooke Shields’ karakter, Emmeline, pludselig er indhyllet i et blodigt slør under en idyllisk dukkert i en grotte. To plus to gav, at det samme nu var hændt mig.








