0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dokumentar om dansk satankult er en hyggeskummel skattejagt

DR 2-dokumentaren ’Den danske satankult’ genfortæller den kuriøse historie om en angiveligt satanistisk møntnørds årtier lange projekt med at sprede skræk og rædsel (af den mest gemytlige slags) i Danmark. Både historien og legen med at fortælle den er god.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DR
Foto: DR

I ’Den danske satankult’ rekonstrueres forskellige scener – bl.a. den med politibetjenten, der i 1973 tager sin skrivemaskine bag på cyklen og sejler med færgen fra Grenaa til Anholt for at opklare gåden.

Kultur

Skulle man gå rundt i den tro, at 1970’erne i Danmark var lige så hyggelige og fulde af spøjse påfund som Olsen-banden-filmene, får man den kun bekræftet af at se DR 2-dokumentaren ’Den danske satankult’, der blev sendt onsdag aften på DR 2.​​​

Godt nok handler den om en satankult, der angiveligt skulle have huseret på Anholt i sommeren 1973, og som derefter gennem flere årtier gemte mønter med sataniske motiver rundtomkring i kirker og på museer. Og godt nok går makabre ord som blodsuppe, kannibalisme, skrumpehoved og djævlehorn igen. Men der er ikke skyggen af rendyrket ondskab at komme efter i Janus Køster-Rasmussens dokumentar, der er lige så hyggeskummelt iscenesat som den kuriøse historie, den handler om.

At blodsuppen er sød, bliver understreget i en underrubrik, man ser fra datidens pressedækning: »Fundene på Anholt er symboler på død«, står der. Det lyder voldsomt, men så er det vist heller ikke værre, når sætningen fortsætter »… fortæller Danmarks dejligste heks«. Hvem Danmarks dejligste heks er eller var, fremgår ikke af programmet, men udklippet er med til at forstærke billedet af et land og en tid, der var gennemsyret af jovialitet og omgængelighed.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts