Når vi holder af andre mennesker, er det, fordi de ikke er maskiner, men mennesker, der begår fejl, skriver Svend Brinkmann i denne klumme.

Svend Brinkmann: Jo mere vi tæmmer alting, desto større er risikoen for, at vi tømmer det for mening

Mennesket laver fejl i en grad, så man næsten må sige, at vi er en fejl, skriver Svend Brinkmann. Peter Hove Olesen
Mennesket laver fejl i en grad, så man næsten må sige, at vi er en fejl, skriver Svend Brinkmann. Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Forleden faldt jeg tilfældigt over en sportsudsendelse i fjernsynet. Det var motorsport, men ikke med rigtige brølende biler, for racerkørerne sad foran hver sin skærm og kørte virtuelt mod hinanden. Alligevel var det overraskende fængende, og grafikken var ekstremt imponerende. Kørerne så ud til at have lige så meget adrenalin i blodet, som racerkørere i rigtige biler må have. De overhalede, strejfede hinanden og skred indimellem ud der på skærmen – præcis ligesom i det virkelige Le Mans.

Jeg sad og tænkte på, om det ikke ville være muligt at lade computeren beregne den optimale vej rundt på den virtuelle bane, så intet menneske ville kunne slå den? Der findes jo allerede programmer, der spiller skak eller go bedre end selv de dygtigste mennesker. Men ville vi gide se en computer køre racerløb eller spille skak mod sig selv? Svaret er nej. Det er let at konkludere, men vanskeligere at begrunde. For hvis computeren kunne køre den perfekte omgang på racerbanen eller foretage det optimale træk på spillepladen, så ville den vel udfolde en sublim ekspertise, som fans ville elske?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her