Denne sommer skulle han faktisk have stået midt i en af årets største musicalopsætninger som den langnæsede hovedrolle i Nyborg Voldspils opsætning af ’Cyrano’. Som den storfægtende, rimsmedende musketer, der elsker Roxanne på afstand.
En forestilling, der skulle fylde pladserne foran volden i Nyborg og give ham endnu en samling af de sus, han ikke kan undvære. I et par årtier har han været en del af den store familie, der bruger fritiden på at spille musicals på noget nær professionelt niveau.
Og i år var han så parat til at lukke sin enmandsfrisørsalon hele sommeren og sige farvel til indtægter på mere end 100.000 kroner for at få rollen – og til at se mindre til sin lille pige på to et halvt år, mens han var i Nyborg.
Resten er historie, velkendt historie. Coronaepidemien ramte Danmark som en storm, der blæste masser af det sjove væk og efterlod en masse forbud og begrænsninger. Og gjorde os en rund fødselsdag, et bryllup, en koncert og – i Tonnis tilfælde – et voldspil fattigere.
