Det er en sen søndag aften i december, at jeg ringer og fortæller det. Jeg har besluttet at søge et ophold på et universitet i udlandet. Det er noget, min kone og jeg altid har drømt om; at rejse ud og bo i den store verden som familie. Samtidig er jeg nødt til at få batterierne ladet op, kan jeg mærke. Opholdet er ikke faldet på plads endnu, men hvis jeg skal fratræde på en ordentlig måde – og det vil jeg – så skal det siges nu. Selv om det er svært. Der bliver godt nok også stille i telefonen.
I de sidste 10 år har jeg og mine tre medstiftere bygget mediet Zetland op fra ingenting. Vi begyndte i en kælder, og jeg blev direktør, fordi jeg var den eneste, der kunne regne. Vi var fælles om en vision om at lave et nyt medie og tænke journalistik på en helt ny måde. For fem år siden besluttede vi, at vi måtte have investorer, hvis Zetland skulle vokse sig stor. Jeg vidste, at det udskød vores drøm om at rejse som familie. Når man fremlægger en forretningsplan, er det ligesom at love noget: Her er, hvad vi vil få til at ske, hvis I hjælper os i gang. Det løfte har altid fyldt meget for mig.
