Jeg har drømt om at blive student hele mit liv. Faktisk før jeg vidste, hvad en student var, fordi jeg så studentervognene køre forbi på Vesterbro, hvor jeg er vokset op. Da jeg var lille, løb jeg tit ved siden af dem et stykke ned ad gaden, for de hujer, når man løber med. Jeg vidste ikke, hvad det gik ud på, men jeg kunne mærke, hvor glade de var.
Da jeg blev ældre, blev jeg klar over, at jeg ville gå i gymnasiet. Jeg blev helt sikker, da jeg boede i New York i to år, fra 7. til 9. klasse, hvor jeg gik på en ret competetive skole. Jeg plejer at sige, at jeg lavede tre ting, da jeg boede i New York. Jeg gik i skole, jeg spillede fodbold, og så lavede jeg lektier. Jeg fik en arbejdsmoral, som jeg kunne tage med tilbage til Danmark, og den ville jeg gerne bruge i gym.
Jeg har gået på Rysensteen i en klasse med samfundsfag og engelsk på højt niveau. Der er 23 piger og 4 drenge, og mange reagerer ved at grine, når de hører om det, men det har været en virkelig god klasse.
Da jeg kom tilbage efter sommerferien mellem 2. og 3. g, gik det op for mig, at det var det sidste år. Det var en vemodig tanke, for selv om jeg ikke er nær ven med alle, har vi et virkelig godt fællesskab. Men da vi kom til juleferien, tænkte jeg mest på at blive færdig. At kunne sige: »Yes, vi gjorde det!«.
