Kvindefrigørelsen i kølvandet på ungdomsoprøret i 1968 tages under komisk behandling i fransk film, der er lige lovlig fjollet.

Fransk komedie med en vidunderlig Juliette Binoche bliver aldrig rigtig sjov

Lyt til artiklen

Egentlig er fortidens husholdningsskoler, hvor unge piger blev opdraget til at blive gode hustruer, ikke noget at grine ad.

Men Martin Provost udstiller datidens absurde forestilling om, at kvindens kald i livet var at være en god kone, i en komedie, der flimrer rundt mellem klassisk komedie og fjollet lystspil, men ender som en musical. Det er ikke helt til at blive klog på, hvor den egentlig vil hen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

Mest læste

    1

  1. Min veninde kom til at tale over sig efter to flasker vin. Nu kan jeg ikke slippe det, hun sagde

    2. 2

  2. Hans far blev hyldet, mens moren tog det hårde arbejde i baggrunden. Nu sker det også i hans egen familie

    3. 3

  3. Da rådgiveren pludselig var tavs, erkendte 81-årig mand, at han var blevet fuppet, snydt og bedraget

    4. 4

  4. Der er ikke længere et yndigt land

    5. 5

  5. Politisk redaktør: Det er et muligt gennembrud for forhandlingerne

    6. 6

  6. Stéphanie Surrugue: »Jeg kan næsten ikke tilgive mig selv, at jeg ikke nåede det«

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her