0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Projekt 'Dancing Queen' afsløret: Amazon er næsten klar til at åbne i Sverige

Den amerikanske e-handel-gigant findes nu online i en svensksproget, næsten færdig version.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Amazon findes f.eks. allerede i en tysk version og nu tyder det på, at giganten er klar til at lancere en svensk. Om der er planer om Amazon.dk vides ikke, men firmaet har registeret adresse i Ørestad på Amager.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kvik finsk it-nørd opdagede 31. juli, at Amazon er meget tæt på at være klar med amazon.se. En rent svensk version af e-handel-giganten, hvor man kan købe alt fra nobelprislitteratur til næsehårstrimmere.

Sitet ligger klar i svensk version på en server i Irland, og man mangler blot at pege på det fra domænet amazon.se, før det er i luften.

Efter afsløringen blev der dog lukket for adgang til ’kladden’, men det svenske medie Ehandel nåede at logge in med sin internationale konto og surfe rundt på det omfattende site, hvor kun enkelte sider endnu stadig er på engelsk. Det fungerede perfekt, skriver Ehandel, der også tog en række screendumps som dokumentation.

Rent svensk site

Det har i årevis svirret med rygter om, at den globale kæmpe ville lancere en skandinavisk filial, men hvor og hvordan det skulle realiseres, har indtil videre været hemmeligt. Med finske Jesse Leskinens’ nyligt lækkede screendumps af et næsten færdigt amazon.se aner man konturerne.

Der er nemlig tale om et rent svensk site, og der er i dag ingen sites på hverken amazon.fi, amazon.dk eller amazon.no, så Sverige er formentlig spydspidsen i den nordiske satsning.

I velkomstteksten under ’Project Dancing Queen’, som Amazon med inspiration fra Abba-hittet har kaldt sit indtog i Sverige, skriver ’The Amazon Sweden Team’, at de ser frem til at lancere varer fra tusinder af lokale svenske virksomheder i xxx antal kategorier. Som det første eksempel nævner de bøger.

Og netop bogbranchen, både i Sverige og hertillands, har været bekymrede ved udsigten til Amazon som konkurrent, for indtoget vil uvægerligt medføre ekstra pres på prisen, som det har gjort i de lande, giganten tidligere har åbnet handel i.

Til Politiken har forfatteren Jan Thielke, forhenværende formand for Danske Skønlitterære Forfattere, tidligere udtalt:

»Vi kan se, at Amazon har det med at presse priserne i alle led, hvor de kommer frem. Forfatterne er på mange måder det svageste led i branchen, så det er med frygt og bæven, vi følger, hvad der sker. Amazon har det jo med at blive et næsten-monopol, når de går ind på et marked«.

Det beroliger ham ikke, hvis netkoncernen i første omgang kun etablerer sig i Sverige.

»For dem vil det bare være porten til resten af Norden«, sagde han.

Amazon omsatte i andet kvartal af 2020 for 88,9 milliarder dollars og havde en fortjeneste på 5,2 milliarder dollars.

Amazon har efter afsløringen nu udsendt en pressemeddelse og bekræfter, at de forbereder en lancering i Sverige. Dog uden dato for hvornår.

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts