0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svend Brinkmann: Den form for tænkning, vi har brug for netop nu, kræver ikke særlig intelligens

Sokrates faldt i staver og kunne stå i timevis og føre indre dialoger med sig selv. Den form for tænkning, tankefuldhed, har vi brug for, skriver Svend Brinkmann i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Tankefuldheden bør dyrkes, selv om det er svært, skriver Svend Brinkmann.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I min sommerferie fik jeg endelig læst den danske oversættelse af filosoffen Hannah Arendts sidste – og ufuldendte – storværk, ’Åndens liv’. Arendt døde i 1975, mens hun var i gang med skrivearbejdet, og bogen udkom et par år senere og foreligger altså nu på dansk. I den ville hun analysere åndslivets tre grundlæggende funktioner: at tænke, at ville og at dømme. Hun nåede dog kun gennem de to første, men det er også rigeligt til en rig forståelse af især tænkningens liv.

Arendt henviser til store dele af den vestlige idéhistorie, herunder til Sokrates, der i antikkens Grækenland var berygtet for pludselig at falde i staver og tænke. Sådan kunne Sokrates angiveligt stå i timevis og føre indre dialoger med sig selv. Mange af os har lignende erfaringer som børn og kan fortsat som voksne have lykkelige øjeblikke, hvor man taler ordløst med sig selv, mens tiden nærmest ophæves.

For Arendt er dette en realisering af åndens liv, der hænger sammen med samvittigheden. Det er udtryk for en tænkning, der er et mål i sig selv, fordi man ikke tænker for at løse et specifikt og veldefineret problem. Hun skriver, at denne form for tænkning ikke har erkendelse som mål (som når man for eksempel laver hovedregning), men derimod mening.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce