I den borgerlige værdipolitiske debat er diskussionen om ordet eskimo blevet en ren foræring. Diskussionen kører igen for fuld udblæsning – nu på grund af Nationalmuseets beslutning om at fjerne ordet. Men imens vi sidder fastlåst i diskussionen, er den yngre generation videre, for her er ingen sentimentalitet at spore for det gamle ord, skriver Camilla Stockmann i ugens kulturkommentar.

I min familie dør ’Eskimo-visen’ med mig

Man mener, at ordet eskimo etymologisk set betyder 'den der spiser råt kød'.  Her er det en grønlandsk fanger, der venter på fisk, mens han nyder en pibe tobak.  Foto: Polfoto/POLFOTO
Man mener, at ordet eskimo etymologisk set betyder 'den der spiser råt kød'. Her er det en grønlandsk fanger, der venter på fisk, mens han nyder en pibe tobak. Foto: Polfoto/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det er tid til at gå til bekendelse: I min familie synger vi ’Eskimo-visen’ som godnatsang, det går flere generationer tilbage, og især gik det dramatisk for sig i min barndom: Min farfar trådte ind i det mørklagte værelse, hvor vi børn sov, han lignede allerede en mand ramt af tragedien, knuget og forpint, og så begyndte han at synge balladen om den grønlandske fanger Eskild Eskimortensen og hans elskede, Eskimonika.

Så lykkelige de var! Så forelskede! Men ak. Hun stod på bredden, da hans båd sank, og han druknede. Hun så det ske og greb i fortvivlelse en kniv og stak den i hjertet og »segnede i sit blod«. På det tidspunkt i sangen stod min farfar med armene mod himlen og hylende som en slædehund:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her