0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

4 hjerter: Beckett larmer lige lovlig meget på Sorte Hest 

Teatret ved Sorte Hests opsætning af Samuel Becketts absurde klassiker fra 1953, ’Mens vi venter på Godot’, fremhæver det komiske i teksten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Robin Skjoldborg
Foto: Robin Skjoldborg

Selv om Samuel Becketts klassiske eksistentialistiske vagabonder er nede i møget, bærer de spidsborgerlighedens ypperste symbol på deres hoveder: En høj silkehat.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi er på landevejen. Ingen tvivl om det.

En stiplet midterstribe på det sorte scenegulv er sammen med et sølle træ, ja, nærmest en forkrøblet vindblæst busk, eneste scenografi ud over lyset og en dør i bagvæggen.

Symbolikken er til at tage og føle på: Det er livets landevej, og at dømme efter midterstribens karakter må man gerne både krydse og vende om.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce