0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»En dyster, kedsommelig serie«: Anmelderne er ikke just imponerede over Ridley Scotts nye scifi-serie med dansk skuespillerinde i hovedrollen

Danske Amanda Collin er hovedrollen i den længeventede scifi-serie af Ridley Scott. Men den formår aldrig at fange seerne. Sådan lyder det fra anmelderne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Thelande
Foto: Emma Thelande

Travis Fimmel spiller 'Father', og Amanda Collin er 'Mother' i 'Raised by Wolves', der kan ses i Danmark fra 16. september.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske skuespiller Amanda Collin spiller hovedrollen i Ridley Scotts seneste scifi-satsning, tv-serien ’Raised by Wolves.’

Serien vil fra 16. september kunne ses i Danmark.

Over for Amanda Collin i rollen som ’Mother’ spilles karakteren ’Father’ af Travis Fimmel, der er bedst kendt fra HBO-hitserien ’Vikings’. Herudover medvirker flere velkendte skuespillere, eksempelvis Abubakar Salim fra ’Jamestown’ og Ivy Wong, der er bedst kendt fra ’Star Wars: Rogue One’ og ’Maleficent 2’.

Serien ’Raised by Wolves’ handler om to menneskelignende robotter, der har fået til opgave at opdrage menneskelige børn på en mystisk jomfruplanet. Da den voksende koloni af mennesker trues med at blive ødelagt på grund af religiøse forskelle, opdager menneskerobotterne, at det er en noget nær umulig opgave at kontrollere menneskers tro.

Men anmelderne er ikke ligefrem imponerede, selvom det er den veletablerede instruktør Ridley Scott, der blandt andet står bag blockbuster-hitfilmene ’Alien’, ’Blade Runner’ og ’The Martian.’ Nu har Ridley Scott sin første seriedebut.

Med en snart 40 år lang karriere har Ridley Scott etableret et ry som en mesterlig tekniker og en omhyggelig, malerisk filmskaber.

Men han har efterhånden lavet lige så mange dårlige og middelmådige film, som han har lavet gode film igennem sin lange karriere.

Og hans seneste satsning falder i den førstnævnte kategori ifølge anmelderne.

Serien vil være at finde som en del af TNT-udbuddet hos YouSee og Canal Digital og vil komme på HBO Nordic senere.

»Scifi i den bedste polariserede stil« og »yderst forudsigelig«. Sådan lyder overskrifterne på et par anmeldelser af serien ’Raised by Wolves’.

Anmelderen på Variety beskriver ’Raised By Wolves’ som »en dyster, kedsommelig serie«, der sigter højt, men slet ikke formår at nå i mål på nogen måde med dårlige kostumer, der ikke passer, hvad der ligner en sparsommelig produktion og et uinteressant plot.

’Raised by Wolves’ er for loyal over for sine forgængere (’Alien’ og ’Blade Runner’) og formår på ingen måde at stå for sig selv, med noget særlig interessant indhold. Serien er forudsigelig og indeholder alt, hvad man kan forvente af en scifi-serie. Sådan lyder konklusionen fra anmelderen.

Anmelderen fra The New York Times er heller ikke synderligt imponeret. Hvis man blot leder efter endnu en scifi-serie at give sig i kast med, er ’Raised by Wolves’ et udmærket bud.

Men anmelderen beskriver, at han faldt helt af efter 2-3 afsnit, og at alle de gråbrune nuancer på tv-skærmen ikke ligefrem øger lysten til at se videre. Det har dog en form for underholdningsværdi at se karaktererne ’Mother’ og ’Father’ lære fra sig til børnene.

Men anmelderen beskriver serien som en serie, hvor man blot venter på at få en form for adrenalinrus og spænding, som aldrig rigtig kommer.

Heller ikke på Rogerebert.com har filmanmelderen armene oppe over hovedet. Men her roses seriens store dedikation til Bibelen, uanset om man er til den slags eller ej.

Også måden, hvorpå serien formår at bruge androider og mordere til at fortælle en historie om tro og forældreskab på, falder i god jord hos anmelderen.

Men der sker meget i plottet, og serien forlanger for meget fra sit publikum, på grund af de mange parallelle handlingsforløb.

Modsat anmelderen fra The New York Times mener anmelderen her, at serien først for alvor tager fart i afsnit tre, men er på den anden side enig med anmelderen fra The New York Times i, at serien aldrig rigtig formår at fænge og blot illustrerer »den tørre idé og forestilling om fremtiden, som instruktøren har«.

Serien forsøger at være emotionel med skuespillernes præstationer og replikkerne, men man bliver aldrig følelsesmæssigt investeret, lyder det.

Annonce

Stærk, kvindelig hovedrolle

Den danske skuespiller Amanda Collin er særligt kendt for sin rolle i ’En frygtelig kvinde’, en hovedrolle, som hun vandt en Robert for. Og valget af Amanda Collin som hovedrolle i ’Raised By Wolves’ var ikke tilfældigt.

»Jeg tænkte, at ’Mother’ skulle ligne David Bowie, og jeg castede ’Mother’ til at være både mand og kvinde, men mere kvinde end mand, ligesom David Bowie er mere mand end kvinde«, siger 82-årige Ridley Scott over en zoom-forbindelse til DR.

Og Ridley Scott uddyber og siger, at han altid caster stærke kvinder til sine film, hvor han tidligere har brugt danske Connie Nielsen i ’Gladiator’, Noomie Rapace, Charlize Theron, Cate Blanchett og Julianne Moore for blot at nævne en håndfuld.

Og nu er det 34-årige danske Amanda Collins tur.

Sæson 1 består af 10 afsnit, hvoraf de to første afsnit er instrueret af Ridley Scott.

Læs mere

Annonce

For abonnenter