Harold Evans døde i sidste uge. Han blev 92 år. Ingen overraskende nyhed, kan man hævde. Men derfor var avisernes nekrologer nu alligevel fremragende – for det meste.
I USA og Storbritannien beskrev store medier hans fascinerende livshistorie. De bedste omtaler var samtidig nekrologer over en journalistisk epoke.
De kan noget med nekrologer i den del af verden. Enhver god angelsaksisk avis – og sådanne kan stadig findes på De Britiske Øer og i Nordamerika – kender genren. Dør en, der har været noget ved musikken, så ved den gode redaktør, hvad der skal ske.
Har man ikke været så forudseende at have den vigtige tekst klar til brug, er slaget ikke tabt. Så går jagten på den helt rigtige skribent, og læserne må vente et par dage. Det er ofte ventetiden værd. Traditionen er en tekst, der er alt andet end en opremsning.
Den skal være et stykke levende historie. Fortælle om dramaer og dilemmaer. Analysere og leve sig ind i fortiden. Bruge den afdødes liv til at lære af historien og forstå nutiden bedre. Og gerne fylde en hel avisside.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
