0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En knytnæve lige ind i underlivet: Hvad fik vi her i Danmark? Michael Kvium? Schweiz fik Miriam Cahn!

Den schweiziske kunstner Miriam Cahn banker helt igennem på sin store solo-udstilling på Kunsthal Charlottenborg. Udstillingen gør det først og fremmest tydeligt, at kunst er vold, liv og død!

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Cahn/Meyer Rigger, Berlin/Kunsthal Charlottenborg
Foto: Miriam Cahn/Meyer Rigger, Berlin/Kunsthal Charlottenborg
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det begynder med hende selv. Og slutter samme sted. Med et ungdomsselvportræt, forfinet og detaljeret i stilen, og hvor kunstneren ser ud på beskueren, som var vi det lærred, hun er ved at bemale. Som i Parmigianinos selvportræt fra 1524 og med den malende hånd i fokus som i Artemisia Gentileschis selvportræt fra 1639.

Miriam Cahns lille værk er fra 1974, måler 26 centimeter i højden og befinder sig stilmæssigt langt fra udstillingens øvrige og nyere værker. Den forsigtigt malende hånd i det lille billede er blevet grovere med alderen. Som en knyttet næve. Og værkerne tusindfold voldsommere, som maler kunstneren i dag iført boksehandsker.

’Me as happening’ hedder udstillingen med schweiziske Miram Cahn, en titel, som jeg burde skrive sådan: ME AS HAPPENING – med råbende versaler. Cahn bruger enten kun versaler eller overhovedet ikke, når hun skriver. Det kan man se i værkernes titler. I udstillingens første rum (ud af i alt seks) hænger en pastel, ’schreck’, umiddelbart ved siden af et stort maleri, ’WAS MICH ANSCHAUT’, som forestiller en liggende hund med spidse ører, hvis ene pote er amputeret, så den røde stump lyser op i kontrast til det subtile petroleumsfarvede felt om dyrets mørke øje. Hvad laver det værk i et rum – udstillingens største – hvis samling af værker tematiserer flugt?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden