Den 11. Berlin Biennale finder sted på trods af pandemien og vil tage et opgør med de store patriarkalske strukturer i verden. Katolicismen blandt andet. Redskabet: patosfyldte værker med gode intentioner og blødende hjerter.
Wuhuu, endelig at komme til udlandet efter verdens mest insulære forår og sommer. Toget i godt syv timer. Mundbindstørke på tungen. De ældre mænd i Berlins offentlige transport, som bærer mundbindet under næsen, så tuden stikker frem og ud som en dum fallos: ansigtsblottere.
Jeg er taget til den 11. Berlin Biennale, som med titanisk modstandsstyrke har valgt at åbne trods umulige arbejdsforhold og kunstnere fra hele verden, der ikke kunne flytte sig, og andet lockdown-besvær.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
