0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mathias Kryger: W​uhuu, endelig at komme til Berlin efter verdens mest insulære forår og sommer

Den 11. Berlin Biennale finder sted på trods af pandemien og vil tage et opgør med de store patriarkalske strukturer i verden. Katolicismen blandt andet. Redskabet: patosfyldte værker med gode intentioner og blødende hjerter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Silke Briel
Foto: Silke Briel

Young-jun Tak, 'Chained', 2020.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Wuhuu, endelig at komme til udlandet efter verdens mest insulære forår og sommer. Toget i godt syv timer. Mundbindstørke på tungen. De ældre mænd i Berlins offentlige transport, som bærer mundbindet under næsen, så tuden stikker frem og ud som en dum fallos: ansigtsblottere.

Jeg er taget til den 11. Berlin Biennale, som med titanisk modstandsstyrke har valgt at åbne trods umulige arbejdsforhold og kunstnere fra hele verden, der ikke kunne flytte sig, og andet lockdown-besvær.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter