0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selskab bag succesfilm savner nuancer i krænkelsessag

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Eric Gaillard/Ritzau Scanpix
Foto: Eric Gaillard/Ritzau Scanpix

Feras Fayyad (th.) sammen med Sigrid Dyekjær, Kirstine Barfod, Amani Ballour og Alisar Hasan ved Oscars-showet i Hollywood i februar.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En tidligere ansat hos dokumentarselskabet Danish Documentary har over for Ekstra Bladet anklaget instruktøren Feras Fayyad for krænkende adfærd. I en udtalelse siger ledelsen i selskabet torsdag, at den er dybt berørt af sagen.

Men i ledelsens udtalelse hedder det også, at der er »væsentlige elementer i Ekstra Bladets fremstilling, som vi ikke kan genkende«. Desuden lyder det, »at der er væsentlige forhold, som ikke er kommet frem, og som ikke er en del af Ekstra Bladets historie«.

Ledelsen ønsker ikke at uddybe yderligere i et interview. I udtalelsen skriver ledelsen, at man ikke som arbejdsgiver kan offentliggøre de personlige detaljer i den konkrete sag.

Det sker ifølge ledelsen af hensyn til de involverede parter og af hensyn til tidligere og nuværende medarbejdere. De skal »vide sig sikre på, at deres personlige historik ikke pludselig kan læses i Ekstra Bladet«.

Tidligere ansat har fortalt, at hun blev krænket

Den tidligere ansatte Emilia Moth har sagt til Ekstra Bladet, at Feras Fayyad flere gange opførte sig krænkende over for hende.

Hun har beskrevet, at han i en periode opførte sig flirtende, hvilket hun hverken direkte sagde ja eller nej til, men at det pludselig eskalerede.

Eksempelvis har hun nævnt flere kommentarer fra instruktøren om, at hun burde gå mere i kjole for hans skyld, og at han så på hendes bagdel.

En hændelse til en fredagsbar har hun fremhævet som dråben.

»Han sagde foran alle mine kolleger, at han tænkte på mig, når han onanerede«, sagde hun til Ekstra Bladet.

Danish Documentary står blandt andet bag den Emmy-vindende dokumentar 'The Cave', som Feras Fayyad har instrueret.

Ledelsen ønsker, at man havde handlet bedre fra starten

Endvidere lyder det fra selskabet i udtalelsen, at man har handlet konkret på sagen for at afhjælpe problemet. Det er blandt andet sket ved brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hedder det.

Ledelsen siger dog i udtalelsen, at den ville ønske, at sagen var blevet håndteret bedre i starten.

»Vi arbejder i en branche, hvor folk arbejder tæt sammen, og hvor der ofte er mange følelser på spil«.

»Netop derfor er det afgørende for os, at arbejdsmiljøet er trygt og godt. Det er entydigt vores ansvar som arbejdsgivere«.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce