Jeg bliver gennemskyllet af en varm bølge, men jeg er allerede varm«, hører man Ellen Hillingsøs stemme sige – nogle gange er stemmen løsrevet fra kroppen, hele tiden spiller hun, som om hun er godt hjemme i en tekst, der ellers styrer mod afgrunden.

Hun står alene omringet af vand som på amazonernes hemmelige ø, hvor gudinden og superhelten Wonder Woman bor. I den ellers gennemdesignede, lyserøde scenografi fremstår vandet næsten som et mirakel, når hun bare pjasker med det, eller det til sidst falder fra loftet som noget, der minder om naturen.