Forleden kom jeg i tanker om en børnebog, jeg havde læst i 00’erne, og stod forgæves på hovedet i min samling. Jeg måtte en tur til boghandleren for at få fat i den linje, der havde prikket mig på skulderen: »Det er livet, der sørger for ulykker, forkølelser og alt det andet, I ænder kan komme ud for – for eksempel: Ræven«. Sagt beroligende af Døden til And. Og nu til mig, som pludselig havde fået trang til at genbesøge det blik på døden.

For døden er i nyhederne hver dag. Og det er en helt særlig slags døde, som alle relaterer til, fordi vi har lært corona at kende som en fjende, der kan angribe os, selv om vi ikke bor i en krigszone. Og slå ihjel. Billedligt beskrevet som en teletubby-lignende kugle, men ikke spor hyggelig.