»Mest af alt holder jeg af hverdagen«, sagde Dan Turèll engang. Det gjorde jeg også. Men jeg kan ikke få den sætning over mine læber mere, fordi jeg er træt. Sådan helt ind i knoglemarven træt.

Mange morgener vågner jeg og tænker, at jeg bare vågner til den samme dag som i går. Eller dagen før i går. Eller dagen før den. At alle dage bare er søndag. Eller mandag. Eller bare endnu en dag, som er en dag uden et navn eller et formål. Jo, jo, bevar mig vel, der skal stadig arbejdes, handles eller vaskes tøj. Der skal stadig gøres alt det, som udgør det, vi kalder en såkaldt hverdag.