Det var ikke kun med sine ord, at den 22-årige digter Amanda Gorman betog tv-seerne under Joe Bidens indsættelse som USA’s præsident.
Nok fik hendes recitation af digtet ’The Hill We Climb’ folk verden over til at diskutere poesiens styrker og svagheder i en grad, der ellers typisk er overladt store sportsbegivenheder, men hendes udseende og udstråling vakte også interesse.