Efter snart halvandet år med coronadiskussioner er den såkaldte udlændingedagsorden igen ved at blive dominerende i mediebilledet. Eid-fester, hjemsendelse af asylansøgere til Syrien, ansvaret for danske statsborgere i fangelejre og diskussioner om asylcentre i Rwanda har igen fyldt den offentlige debat i den tidlige sommer.
Det er som at genbesøge et absurd teater, hvor de seneste tyve års diskussioner nu genopføres med fuldstændig fastlåste positioner. Blot med den ændring, at Socialdemokratiet har nærmet sig det yderste højre i en grad, så deres udlændingeordfører Stoklund på tv for nylig kunne rose Vermund for at »gå konkret til værks og forholde sig til problemerne«, selv om hun ved valget i 2019 foretrak at få det etniske udrensningsparti Stram Kurs i Folketinget frem for Socialdemokratiet.
