0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Marx Brothers går igen i københavnsk kunsthal

Nikolaj Kunsthal markerer sine første 40 år med en udstilling af det medie, som især har nydt fremme på adressen: den moderne videokunst. En af de kunstnere, der står stærkt på udstillingen, er Ida Kvetny, der viser, at hun en dag kan flytte den animerede billedkunst til et sted, hvor den aldrig har været før. Et andet klassisk videoværk citerer flittigt fra en gammel farce.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ida Kvetny
Foto: Ida Kvetny

Med dette fantasifulde computeranimerede besøg på toilet refererer Ida Kvetny til en klassisk video af instruktøren Peter Greenaway, som også kan ses på udstillingen i Nikolaj. Men det tager altså en halv time!

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Både på museer og blandt publikum er anerkendelsen kommet sent til videokunsten. Især i Danmark. Måske var den endda kommet endnu senere – eller slet ikke – hvis ikke Nikolaj Kunsthal gennem 40 år havde slået et slag for en særlig kunstnerisk udtryksform, bl.a. gennem de årligt tilbagevendende Fokus-festivaler for international videokunst.

I modsætning til hvad mange tror, dækker denne kunst, der blot er lidt yngre end tv-mediet, ikke kun over avantgardistiske eksperimentalfilm for et publikum, der ikke engang er stort nok til at fylde en dagligstue. Med videokunst er der tale om helt andre måder at engagere et publikum på end dem, som den fortællende film gør brug af. Og så er disse frie ’forestillinger’ mere kunst end film, hvormed ikke sagt, at betydelige film ikke kan gøre krav på at være kunstværker.

Men at mediet videokunst er eksperimenterende, grænseoverskridende, endda udfordrende, er der ingen tvivl om. Her er den typiske episke stil, som man kender fra biografen og tv-serien hjemme i stuen, sat ud af funktion og erstattet af alternative fortælleformer, hvor billedsproget spiller en mere selvstændig rolle, hvor der ikke er nogen handling, og hvor f.eks. et gentagelsesmønster ikke behøver at være en svaghed.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere