De kunne dårligt have det mere forskelligt med situationen, de to drenge på 10-11 år, som en dag cyklede ned ad en villavej i Fredericia for at møde nogle piger i legepladsens tusmørke.
»Nicklas var rigtig, rigtig introvert«, siger Emil Fammé Hansen, den blonde af de to.
»Han turde ikke rigtig snakke med piger, og når han mødte nye mennesker, var det bag mors eller fars arm. Hvor jeg bare snakkede. Omvendt gik Nicklas meget op i det her med naturen og sørgede for, at vi kom ud og oplevede nye ting«.
»Vi supplerede hinanden«, falder Nicklas Flenø Mikaelsen ind.
