Hvis man skal gøre en person fra overklassen sympatisk, skal vedkommende enten fremstilles som værende et tragisk relikt fra en svunden tid, eller også må personen ned i sølet til alle os andre hulrøvede velfærdsborgere.

Et eksempel på det første er den adelige baron von Rydtger fra ’Matador’. Han skildres som en person med stor menneskelig largesse, som blandt andet står Ingeborg Skjern bi i en række svære stunder, men også som værende ude af trit med tiden. Hans hustru går i indre eksil som følge af krigen, nazismen og det moderne liv, mens han blot hænger på i håbet om måske at få en sidste kærlighed med i pakken.