I betragtning af at den danske arbejderklasse nærmest har skabt det samfund, vi har i dag, er det ganske lidt, den fylder i tv-dramatik.

Arbejderne udstilles som fordrukne og ryggesløse i de danske tv-serier

Funktionæren, flyttemanden og fantasten. Tre tydelige typer i arbejderklassekomedieserien 'Huset på Christianshavn', der nåede svimlende 84 afsnit og skabte det økonomiske grundlag for 'Matador'.  Foto: DR
Funktionæren, flyttemanden og fantasten. Tre tydelige typer i arbejderklassekomedieserien 'Huset på Christianshavn', der nåede svimlende 84 afsnit og skabte det økonomiske grundlag for 'Matador'. Foto: DR
Lyt til artiklen

Ka’ De li’ østers?’. Det spørgsmål er titlen på den første danske tv-krimi-serie, og den signalerer ret tydeligt noget med klasse. Østersskaller i en skarnbøtte fanger politiets opmærksomhed og fortæller blandt andet, at arbejderklassen næppe er involveret. For i 1967, da Leif Panduro og Bent Christensen skabte serien, som Ebbe Langberg instruerede, var skaldyr af den slags alene en fødevare, som samfundets øvre lag forlystede smagsløgene med.

I et afsnit af ’En by i provinsen’ er politiet anført af Henning Moritzens kriminalinspektør Eriksen ved at opklare en sag, og noget kunne tyde på en bestemt gerningsmand med tilhørsforhold under den højere middelklasse; men han frikendes per kulturel fordom, fordi der forefindes bøger af den franske realist Honoré de Balzac. Arbejdere læser ikke den slags bøger, må man konkludere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her