Øremærket barsel til mænd, ja, men til hvilken mand? Debatten kører, men hvordan ser far ud der, hvor vi i sandhed spejler os: Der findes kun få beskrivelser i kunsten af mænd, der passer børn som omsorgsgivere i en ligeværdig voksenrelation.
Vores fælles far-helte er alene: Alfons Åbergs far er ene om forældreskabet, ligesom far i ’Far til fire’ er – og Tom Hanks er en god far i filmen ’Søvnløs i Seattle’ i fraværet af moren, der er død af cancer.