Loud blev lanceret som en ungdomskanal på DAB. En radio med unge værter og med programmer sendt live fra kollegiekøkkener. Kanalens daværende programdirektør, Ann Lykke Davidsen, havde fokus på de 15-32-årige.
Men nu er kursen lagt om. Den nytiltrådte programdirektør Simon Andersen går mere bredt efter »den yngste halvdel af befolkningen«.