Årtusinders rigidt kærlighedsliv er måske ved at være ved vejs ende? Camilla Stockmann ser tilbage på bedsteforældregenerationens muligheder og frem til sine børns og føler både en enorm frihed på deres vegne. Og let udmattelse.

Inges mand var dameglad og orkede end ikke at skjule sine sidespring. Men Inge havde en hemmelighed

Vi er et lille led i en lang kæde af generationer, der forbinder os med mennesket langt tilbage i tid, og derfor taler kunstnerne til os fra antikken. Thorvaldsen knew. Skulpturen 'Jason med det gyldne skind' står på Thorvaldsens Museum i København. Foto: Joachim Adrian
Vi er et lille led i en lang kæde af generationer, der forbinder os med mennesket langt tilbage i tid, og derfor taler kunstnerne til os fra antikken. Thorvaldsen knew. Skulpturen 'Jason med det gyldne skind' står på Thorvaldsens Museum i København. Foto: Joachim Adrian
Lyt til artiklen

Det var synd for Inge. Sådan hviskede man altid hjemme hos mine bedsteforældre. Tænk, hvad hun skulle stå model til.

Inge var en af min farmors veninder, og hun var gift med en mand, der var dameglad, som man kaldte det. Alle kendte til hans sidespring, han gjorde sig ikke synderlig umage med at skjule dem, men vi holdt ikke mindre af ham af den grund, for han fik stuen til at runge af latter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her