Der blev sagt ’koldt våben’, før skud med rekvisit-pistol dræbte fotograf.Her er, hvad de internationale medier og nyhedsbureauer skriver om hændelsesforløbet.

Det ved vi om dødelig ulykke på filmset

Foto: Kob Tv News/Ritzau Scanpix
Foto: Kob Tv News/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen
  • Omkring klokken 13.50 lokal tid torsdag modtog alarmcentralen et opkald fra et filmset i byen Santa Fe i delstaten New Mexico.
  • I opkaldet bad en kvinde om hjælp, da en instruktør og filmfotograf var blevet skudt under optagelserne til westernfilmen ’Rust’.
  • De to personer var såret af skud fra en rekvisitpistol, der var affyret af hovedrolleindehaveren og producenten, den 63-årige Alec Baldwin.
  • Den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins blev erklæret død på hospitalet, efter at hun blev ramt af skud i brystet.
  • Den 48-årige instruktør Joel Souza blev behandlet på hospitalet og udskrevet igen fredag, efter at han blev ramt af skud i skulderen.
  • En assisterende instruktør, der ikke vidste, at rekvisitpistolen var skarpt ladt, havde givet pistolen til Baldwin og råbt »koldt våben«. I filmbranchen er det et udtryk for, at et våben er uden ammunition.
  • Rekvisitpistolen blev affyret inde i en bygning på filmsettet. Det er uvist, hvor mange patroner der var i våbnet.
  • Efterforskere har beslaglagt våbnet samt Baldwins kostume som bevismateriale i sagen.
  • Politiet har ikke sigtet nogen personer i sagen.
  • Baldwin skriver fredag på Twitter, at han samarbejder med politiet. Han blev fredag afhørt af politiet, der efter afhøringen lod ham gå.
  • Optagelserne af filmen, der har været i gang siden 6. oktober, blev øjeblikkeligt standset efter ulykken.

Kilder: AFP, Reuters, AP, CNN og Variety.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her