0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Smuk, bevægende og nyskabende«: Animeret dokumentarfilm bliver Danmarks kandidat til en Oscar

Filmen ’Flugt’ er valgt som Danmarks bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sun Creature Studios /Final Cut for Real
Foto: Sun Creature Studios /Final Cut for Real
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske oscarkomité har valgt filmen ’Flugt’ af Jonas Poher Rasmussen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

Det oplyser Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse.

’Flugt’ er en animeret dokumentarfilm, der handler om instruktørens gymnasieven Amins rejse fra Afghanistan til Danmark for 25 år siden.

»’Flugt’ er en smuk, bevægende og nyskabende fortælling om en flygtning og hans skæbne. Det er historien om den enorme pris, som mennesker på flugt betaler hver eneste dag, også når de er i sikker havn«, siger Claus Ladegaard, der er formand for oscarkomitéen og direktør i Det Danske Filminstitut.

»Jonas Poher Rasmussen fortæller med stor indlevelse, så Amins beretning er svær at ryste af sig«.

Filmen vandt den internationale jurypris ved verdenspremieren på Sundance Festival i år.

’Flugt’ er altså nu indstillet som det danske bud på en oscarnominering.

Herefter vurderes de indstillede film, der reduceres til en liste på 15 film. Det kaldes en shortliste. Shortlisten annonceres 21. december. Og 8. februar offentliggøres alle oscarnomineringer. Det er altså den dag, vi ved, om ’Flugt’ kommer i spil til en statuette.

Oscaruddelingen finder sted i Los Angeles 27. marts næste år. Thomas Vinterbergs ’Druk’ vandt i kategorien Bedste Internationale Film i år.

’Flugt’ blev valgt som det danske bud på en oscarnominering frem for ’Margrethe den Første’ og ’Skyggen i mit øje’.

ritzau