Allerede den dag, forfatteren Anne-Marie Vedsø Olesen udgav sin roman ’Vølvens vej – Snehild’, begyndte tilbuddene om at købe filmrettighederne at komme, skriver forfatteren på sin blog. Her skriver hun også, at der er ført pen til papir, hvilket indebærer, at tidligere dramachef i DR Piv Bernth skal lave romanen om til en tv-serie.
Her i avisen fik ’Vølvens vej – Snehild’ fem ud af seks hjerter og blev kaldt en roman, »der skal læses med den del af hjertet, der sidder i mellemgulvet«.








