I midten af 1990’erne brød Puk Lippmann igennem med en kæmpe udstilling på Thorvaldsens Museum i København.
Hun havde længe været fascineret af den smukke bygning med varme vægfarver, mønstrede gulve og højloftede sale. Så fascineret, at hun havde opsøgt museets direktør og overbevist ham om, at hun skulle lave en stor udstilling af vævede værker, der ville tage udgangspunkt i bygningen. På trods af at Lippmann ikke var kendt i brede kredse, fik hun ja, og så hang hun på den.








