Opdateret 1. april 2022 kl. 21.20: Denne artikel er Politikens aprilsnar 2022. Det meste af indholdet er derfor det pure opspind. Det er dog sandt, at Politikens chefredaktør er endog meget glad for ’Lykke-Per’, som i øvrigt er udkommet i en russisk oversættelse.
Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, har fået oversat Henrik Pontoppidans udødelige klassiker ’Lykke-Per’ til russisk.
Bogen, som chefredaktøren har fremhævet som en af sine favoritter, havde Christian Jensen besluttet sig for at overlevere personligt til den russiske ambassadør i Danmark. Derfor mødte han torsdag op foran ambassaden på Østerbro i København med det litterære mesterværk i hånden.
Christian Jensen besøgte også ambassaden 1. marts, dengang for at aflevere en avis med en leder skrevet direkte til det russiske folk. Chefredaktøren blev torsdag som vanligt budt indenfor af ambassadør Vladimir Barbin.
Read Politiken’s Call to the People of RussiaPå mødet fremlagde chefredaktøren sine tanker om Pontoppidans hovedværk fra 1898 i håb om at møde ambassadøren med et andet sprog end krigens rædsler, nemlig litteraturens diplomatiske og poetiske ammunition.
»Lykke-Per er en fantast, der tror, at han kan erobre hele verden, men han bliver klogere på sig selv og ender med at gå til grunde«, sagde Christian Jensen til ambassadøren.
»Måske giver det dig et andet syn på, hvad der sker i Kreml«.
Noter med let blyant
Til Christian Jensens overraskelse, viste det sig, at romanen blev oversat til russisk i starten af 1900-tallet. Samt at den russiske ambassadør Vladimir Barbin har læst den, da han var 20 år, 30 år og 40 år gammel.
Vladimir Barbin udtrykte forbehold over for romanens persontegninger.
»Lykke-Per er en vindbøjtel. Og romanens sande heltinde er Jakobe. Jeg tror ikke, at Pontoppidan var sexist, men hans portræt af Jakobe er«, sagde ambassadøren direkte til Christian Jensen.
»Det træder frem med overrumplende tydelighed, når jeg genbesøger de æselører og marginrefleksioner, jeg har gjort mig med varierende skriveredskaber under de tre læsninger«.
Lilian Munk Rösing: Den sande hovedperson i 'Lykke-Per' er en kvindeAmbassadøren forklarede, at han havde lavet noter med to farver og med blyant.
»De tre forskellige farver danner et stisystem igennem mine tre møder med Lykke-Per. Noterne som 20-årig skrev jeg med let blyant, mens jeg brugte henholdsvis tynd rød tusch og blå kuglepen til marginnoter ved 30- og 40-års læsningerne«, sagde Vladimir Barbin til Politikens chefredaktør.
Efter denne bemærkning valgte Christian Jensen at forlade den russiske ambassade, der ligger på Østerbro i København. Men allerede da han nåede til Østerport Station, vendte han om.
Klassisk ikkeundskyldning
Han erkendte over for ambassadøren, at visse dele af værket kan fremstå sexistisk.
»Da jeg første gang læste ’Lykke-Per’, var jeg ikke opmærksom på det, men jeg kan godt se, at det i nogens øjne kan fremstå, som om han har sexistiske holdninger til kvinder flere steder i romanen. Det beklager jeg. Der havde både jeg og Pontoppidan blinde vinkler«.
En beklagelse, som ambassadøren dog beskrev som»en klassisk ikkeundskyldning«.
»Jeg er lidt overrasket over, at din avis ikke har sagt et ord om det her før«, lød det fra ambassadøren.
Christian Jensen lyttede til ambassadørens synspunkter, men holdt sig fra at indgå i en længere diskussion. Som afslutning på mødet forærede ambassadøren chefredaktøren et eksemplar af den russiske forfatter Dostojevskijs roman ’Idioten’.
fortsæt med at læse
