Jean-Luc Martinez er ikke hvem som helst. Fra 2013 til 2021 var den nu 58-årige arkæolog og kunsthistoriker en af den internationale museumsverdens topfigurer som direktør for verdens største museum, Louvre, der under ham satte nye publikumsrekorder.
Han var også en af de drivende kræfter bag oprettelsen af Louvres filial i Abu Dhabi, og da han til sin store skuffelse ikke blev genudnævnt til posten som direktør for Louvre i 2021, fik han som trøst den ærefulde post som ’ambassadør for det internationale samarbejde vedrørende kulturskatte’.








