TikTok bliver nu sagsøgt, efter at endnu to amerikanske børn er omkommet, mens de forsøgte at følge en viral trend kaldet ’Blackout Challenge’ på det sociale medie. Trenden går ud på, at man skal kvæle sig selv til bevidstløshed.
Ifølge anklageskriftet døde de to piger på henholdsvis 8 og 9 år, da de forsøgte at kopiere den farlige kvælningsudfordring, skriver flere medier, herunder Los Angeles Times.








