Gennem de seneste to år har mange savnet sommerens festivaler. Men efter coronarestriktionernes bortfald har mange festivaler alligevel oplevet, at gæsterne er udeblevet. Det har ført til flere konkursbegæringer.
I juni måtte københavnske Tomorrow Festival, der skulle have været afholdt i slutningen af august, kaste håndklædet i ringen efter blot ét år. I starten af juli blev Colorz Festival i Aalborg erklæret konkurs, og i denne uge kom turen til den aarhusianske metalfestival Royal Metal Fest, der måtte lukke efter 14 års festivalaktivitet.
De forklarer det selv med alt fra svigtende billetsalg til manglende medfinansiering fra virksomheder og fonde. For selv om samfundet i høj grad ligner sig selv igen, spøger pandemien stadig. Det siger Esben Marcher, som er sekretariatschef for brancheorganisationen Dansk Live.
»Corona har helt klart skabt en usikkerhedsfaktor, og selv om det ikke er lige så slemt nu som tidligere, påvirker det stadig situationen. Og det bliver ikke bedre af, at vi lige nu oplever stigende priser, som også skaber usikkerhed,« siger han.
Både Tomorrow Festival og Colorz Festival var nye spillere på den danske festivalscene, og det kan have været medvirkende til deres konkursbegæringer. Ifølge Esben Marcher har nye tiltag det nemlig svært i en tid, der stadig er ved at komme sig oven på pandemien.
»Det handler om, at folk i denne tid prioriterer noget ’sikkert’ og noget kendt. Så da de i år skulle vælge festival, valgte de at gå med noget, de vidste, hvad var«, siger han.
Kulturliv under pres
Under nedlukningerne vænnede mange sig til at deltage i kulturlivet fra deres soveværelse. Man kunne streame koncerter på YouTube og synge fællessang gennem DR, og det er for nogle blevet en vane, der er svær at bryde. Det siger Johannes Andersen, der er ekstern lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og har forsket i unges deltagelse i festivaler.
»Man har været overladt til skærme i to år. Alt fra venskaber til netværk er i kortere eller længere perioder blevet vedligeholdt via skærme, og man er blevet vant til, at skærmene kan gøre rigtig mange former for underholdning tilgængelig. Så det kan være svært at flytte folk væk fra den hjemlige hygge og ud i det offentlige rum«, siger han.
»Så oplevelsen af, at man skal ud og stille sig op i en koncertsal og få ondt i ryggen, bliver åbenbart valgt fra af nogen«, siger Johannes Andersen.
Festivallandskabet har dog historisk været præget af en vis usikkerhed, og på den måde er det alt andet end første gang, at festivaler kæmper med økonomien og må begæres konkurs.
Før årtusindskiftet var Midtfyns Festival en af de største musikbegivenheder i Danmark og blev af mange anset for en decideret konkurrent til Roskilde Festival. Men kort tid inden festivalsæsonen i 2004 måtte man aflyse festlighederne på grund af svigtende billetsalg.
»Så det er egentlig en tendens, der har været længe. Der har været mange festivaler gennem tiden, fordi folk ofte har haft et ønske om, at der skulle være en festival i deres nærområde. Så timingen er måske lidt tilfældig i, at disse tre festivaler er gået konkurs nu«, siger Johannes Andersen.
Markedets mætningspunkt
I løbet af de seneste par år er der opstået mange nye festivaler. Med fokus på nichegenrer, bæredygtighed eller særlige lokationer har de forsøgt at ramme ind i de huller, der hidtil har været i det danske festivallandskab. Men nu hvor gæsternes vaner har ændret sig, kan det tvinge festivalarrangørerne til at gå andre veje.
»Alle arrangører skal overveje, om markedet for festivaler er ved at være mættet, inden de går i gang med et arrangere en ny festival. Kan de tilbyde noget, som ikke allerede er på markedet? Man skal virkelig være påpasselig med sine forventninger til billetsalg og lade festivalen vokse organisk i stedet for at skalere noget op meget hurtigt«, siger Esben Marcher fra Dansk Live.
Mange festivaler søger typisk økonomisk støtte hos kommunerne. Men udbetalingen af de kommunale tilskud har tidligere på sommeren vakt kritik, fordi det i flere tilfælde har resulteret i, at midlerne er gået til spilde. Da Colorz Festival gik konkurs, havde Aalborg Kommune udbetalt 600.000 kr. til festivalen, som det efter konkursbegæringen var »urealistisk« at få tilbagebetalt.
Ligeledes fik Københavns Kommune kritik for at støtte den konkursramte Tomorrow Festival med 8 millioner kroner, fordi kommunens eget rådgivende organ allerede i 2021 frarådede støtten.
Dansk Live opfordrer derfor til, at man skal arbejde nøje med budgetteringen for de næste års festivaler. Især hvis den økonomiske usikkerhed fortsætter. Men brancheorganisationen frygter ikke, at danske festivaler generelt går en usikker fremtid i møde.
»Denne sommer har bevist, at danskerne elsker festivaler, og at de nok skal være der, når det er muligt. Men jeg kan godt være bekymret for enkelte festivaler i en tid, hvor økonomien er presset«, siger han.
fortsæt med at læse
