Var det en god idé at hænge værker af irakiske kunstnere ved siden af voldsomt forstørrede versioner af de fotos af torturerede fanger fra Irak, som amerikanske soldater tog i Abu Ghraib-fængslet uden for Bagdad i 2004?
Nej, det var en virkelig skrækkelig plan for årets Biennale i Berlin, der derfor efter flere ugers ventetid har givet en undskyldning til flere af sine medvirkende kunstnere. Og dermed hæftet sig på en i forvejen hed og skandaleramt sommer for den moderne kunstscene i Tyskland, der er hårdt ramt af anklagerne om at vise antisemitisk kunst på Documenta i Kassel.








