Ukraines melodigrandprix bliver afholdt i et beskyttelsesrum. Det fremgår af Eurovisions hjemmeside.
Ifølge eurovisionworld.com, som deler nyheder og oplysninger om det internationale melodigrandprix, er der nærmere bestemt tale om metrostationen Majdan Nezalezjnosti i Kyiv. Det ukrainske melodigrandprix afholdes 17. december, og vinderen af konkurrencen går videre til sangkonkurrencen Eurovision.
Det var den ukrainske hiphopgruppe Kalush Orchestra, der vandt dette års Eurovision med sangen ’Stefania’. Der er egentlig tradition for, at vinderlandet bliver vært for det efterfølgende års udgave af konkurrencen. Men det vil på grund af krigen i landet ikke ske i Ukraines tilfælde.
Ukraine får ikke lov at holde EurovisionDet har sikkerhedsmæssige årsager og skyldes også, at det kræver store ressourcer at producere showet, har arrangørerne forklaret. I stedet er det Storbritannien – der blev nummer 2 ved dette års Eurovision – som er værtsland.
Showet løber af stablen i den engelske by Liverpool 13. maj 2023, og Ukraine er som forsvarende vinder automatisk kvalificeret til finalen.
Liverpool er vært for det europæiske melodigrandprix i 2023ritzau
fortsæt med at læse









