Det har aldrig været nogen nem opgave. Både indlandsisen og de svært tilgængelige kystområder har gjort det vanskeligt at komme rundt og at lave de nødvendige opmålinger og observationer.
Alligevel har der været adskillige bud på det gennem århundrederne. Også en del, der – grundet mangel på viden – primært har taget udgangspunkt i fantasien.
Ofte drejede det sig om hollandske korttegnere, der kun meget sjældent havde været i land
Tilsammen fylder de mange forsøg på kortlægningen af Grønland – verdens største og mest utilgængelige ø – mere end 250 sider i en ny bog i stort coffee table-format. Det er geograf og tidligere forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek Henrik Dupont, der har samlet de mange bud i bogen ’Kortlægningen af Grønland’, som udkom for nylig.
I bogen kan man se mere end 100 historiske kort over Grønland fra Claudius Clavus’ kort over Skandinavien fra 1427, hvor en lille del af Grønland for første gang er tegnet ind på et kort, og op til den dansk-grønlandske kortlægning 600 år senere.
Bogen viser, hvordan den geografiske opfattelse af den 2,3 millioner kvadratkilometer store ø har udviklet sig fra 1500-tallets relativt fantasifulde forestillinger til det 21. århundredes mere præcise kortlægning.
Kortet herover er fra 1598 og viser en del af den østgrønlandske kyst. Det er udfærdiget af den nederlandske kobberstikker Theodor de Bry og er en gengivelse af Willem Barents’ rejse mod Nordøstpassagen. Ifølge Henrik Dupont er den mere end 400 år gamle tegning af Grønland »forbavsende god sammenlignet med moderne kort og i forhold til de meget få observationer, der var til rådighed«.
Eller som han skriver i bogens forord:
»Indtil 1700-tallet var de få eksisterende kort udfærdiget af folk udefra. Ofte drejede det sig om hollandske korttegnere, der kun meget sjældent havde været i land. Mange kort er baseret på meget sparsomme kilder og suppleret med opdigtet viden om formodet land«.
Selv om Grønland har været beboet i mere end 4.000 år, har grønlænderne selv klaret sig fint uden kort, og der findes ifølge Dupont ingen bevarede kort tegnet af lokale, før Hans Egede i 1721 slog sig ned på vestkysten og begyndte en kortlægning.Han tegnede i øvrigt nedenstående kort:
Korttegningen blev igennem det følgende par århundreder fortsat af missionærer og handelsfolk og var meget ofte »baseret på kommunikation med den lokale befolkning, simple observationer og kun ganske få egentlige opmålinger«.
I år afsluttes et stort kortlægningsprojekt af Grønland, som er et samarbejde mellem den danske stat og det grønlandske selvstyre. Det markerer samtidig afslutningen af 600 års kortlægning af verdens største ø.
fortsæt med at læse








