Arkæologer har fundet olielamper af ler i Salomes hule, et gravsted dedikeret til Marias jordemoder. Gravstedet vil nu blive åbnet for offentligheden.

Gravrøvere fandt jomfru Marias jordemoders gravsted – nu afslører arkæologer mere om den hellige hule

En af de lerlamper, som arkæologer ifølge The Israel Antiquities Authority fandt nær det 2000 år gamle gravsted dedikeret til Jesus' jordemoder Salome. Stedet, som ligger i skoven ved Lachish, kan være brugt ved religiøse ceremonier.   Foto: Ammar Awad/Ritzau Scanpix
En af de lerlamper, som arkæologer ifølge The Israel Antiquities Authority fandt nær det 2000 år gamle gravsted dedikeret til Jesus' jordemoder Salome. Stedet, som ligger i skoven ved Lachish, kan være brugt ved religiøse ceremonier. Foto: Ammar Awad/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Hvem er du, Salome? Sådan begynder israelske arkæologer en lang beskrivelse af et fascinerende fund gjort i bakkerne sydvest for Jerusalem.

Her har arkæologerne – meget passende for den kommende højtid – udgravet, hvad der i myterne bliver antaget at være gravsted for Salome. Ikke den Salome, som krævede Johannes Døberens hoved på et fad, men en jordemoder fra Betlehem, som blev tilkaldt, da jomfru Maria skulle føde.

Faktisk blev graven fundet for årtier siden af gravrøvere. Den blev også udgravet dengang, men som led i et større kulturarvsprojekt afslører arkæologerne nu flere nye fund og gravens enestående sal. Den er 350 kvadratmeter stor og dekoreret med billeder af granatæbler og akantus, en plante med bugtede blade.

Gravstedet, der omtales som Salomes hule, blev et helligt sted, hvor pilgrimme kom for at tilbede Salome. I grotten har arkæologer fra Israel Antiquities Authority også fundet hundredvis af olielamper, som de daterer til ottende og niende århundrede efter Kristi fødsel. Nogle af dem er meget velbevarede.

Lamperne blev fundet i det, der menes at være boder, og arkæologerne antager, at besøgende har kunnet leje en lampe, som de har kunnet tage med ind i gravrummet som del af en religiøs ceremoni.

Kunne ikke tro på jomfrufødslen

Arkæologerne har desuden fundet inskriptioner, der tydeligt viser, at det er Salome, som er blevet tilbedt. Arkæologerne mener at kunne fastslå, at gravkammeret først var jødisk, derefter blev det omdannet til et kristent kapel, og at pilgrimme stadig besøgte stedet i den tidlige islamiske periode i området. Der er nemlig også fundet flere arabiske inskriptioner i graven.

Men hvem var hun så, denne Salome? Ifølge arkæologerne var Salome et almindeligt jødisk navn, men gravstedet vidner om, at familien havde høj status.

Salome er kendt fra Jakobs Forevangelium, en af de apokryfe skrifter, og er altså ikke er del af Det Ny Testamente. Det er også herfra, at beskrivelserne af Maria på æslet stammer. Det fortælles, at Salome ikke kunne tro på, at hun skulle være med til at bistå en jomfrufødsel, men at hun undervejs oplevede flere undere. Blandt andet skal smerter i hendes hænder være blevet helbredt, da hun anerkendte Jesus som Guds søn.

Kirsten Nilsson

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her