På det femstjernede hotel Berkeley i Knightsbridge i London fandt der mandag et hemmeligt møde sted mellem højtstående repræsentanter fra Grækenland og Storbritannien. Et møde, der kan få afgørende betydning for en af verdens længste kulturelle stridigheder.
Blandt deltagerne på mødet var den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, og bestyrelsesformand for British Museum George Osborne.
Her drøftede de den omdiskuterede skulptursamling ’Elgin Marbles’, som Grækenland i årtier har ønsket, at det britiske museum skal aflevere tilbage.
Det kunne det græske medie Ta Nea rapportere lørdag.
Ifølge deres oplysninger befinder forhandlingerne sig i det »afsluttende stadie«, selv om græske embedsmænd understreger, at »forhandlingerne stadig kan gå i hårdknude«.
Og selv om den endelige aftale ikke er på plads, går nyheden om de hemmelige forhandlinger verden rundt.
Samarbejde eller tilbagelevering
Samlingen ’Elgin Marbles’ består af skulpturer og hele 75 meter af den berømte frise fra Parthenontemplet i Athen, der blev bygget for omkring 2.500 år siden til ære for Athena, den græske gudinde for krig og visdom.
Denne græske kulturarv blev bragt til London tidligt i 1800-tallet af den britiske diplomat Lord Elgin, der beordrede håndværkere til at nedtage hele friser fra templets vægge. Han solgte samlingen til det britiske parlament, som i 1817 gav den til British Museum.
Kulturarvsskænderiet over den oprindelig 160 meter lange marmorfrise fra Parthenontemplet har stået på i snart 50 år.
Men nu er det sandsynligt, at der endelig kan findes en løsning på den historiske konflikt, lyder de nye toner fra den græske premierminister.
»Parthenonskulpturerne kan genforenes, og der kan tages hensyn til British Museums bekymringer«, har Mitsotakis sagt ifølge det græske nyhedsbureau ANA-MPA.
»Der er momentum. Jeg taler helt bevidst om en genforening af skulpturerne, ikke en tilbagelevering«.
British Museum har lørdag udsendt en pressemeddelelse, hvor museet udtrykker, at man ønsker »et nyt samarbejde om Parthenon-skulpturerne med Grækenland« og er parat til at gå i forhandlinger om det.
Ifølge The Guardian har Osborne og Mitsotakis forhandlet bag kulisserne flere gange i 2021 blandt andet ved møder i den græske ambassadørbolig i Mayfair i London.
Årelang strid
I løbet af årene er andelen af briter, der støtter en tilbagelevering, vokset ifølge The Guardian, hvilket har lagt et yderligere pres på Londons førende kulturinstitution.
Årsagen til, at Parthenon er så vigtigt for grækerne, hænger sammen med, at det er et græsk nationalklenodie og et symbol på demokrati, har Lone Wriedt Sørensen, der er lektor i klassisk arkæologi på Københavns Universitet, tidligere forklaret til Politiken.
»Undskyldningen for, at skulpturerne blev fjernet, var, at man skønnede, at grækerne ikke selv kunne passe på dem. Nu har grækerne bygget det store nye Akropolis-museum og gjort plads til, at de kan komme hjem og blive udstillet«.
Tilbage i 2014 vakte det vrede i Grækenland, da British Museum lånte en statue af den græske flodgud Ilissos ud til det russiske museum Eremitagen i Sankt Petersborg.
Den britiske beslutning om at udlåne den hovedløse marmorskulptur til russerne var »en krænkelse« af det græske folk, udtalte den daværende græske ministerpræsident, Antonis Samaras.
Op til åbningen af det nye Akropolis- museum i Athen i 2009 tilbød briterne grækerne at låne deres del af frisen til museet.
Men den daværende græske regering takkede nej, fordi den ved at skrive under på en låneaftale indirekte accepterede det britiske ejerskab. Det ønskede man på ingen måde.
Nationalmuseet i København har sammen med seks andre europæiske museer også dele fra Parthenonfrisen. På Nationalmuseets findes to marmorhoveder, som blev købt af en dansk officer i Athen i 1600-tallet.
fortsæt med at læse
