I løbet af de tidlige stadier af min fars alzheimers havde han stadig sine lyse øjeblikke. Da fik jeg sagt undskyld til ham for at have skrevet en selvbiografi mange år tidligere, hvori jeg havde slået dørene op på vid gab for vores problematiske familieliv. I den periode var han allerede begyndt at tale mindre, men hans øjne fortalte mig, at han havde forstået.

Jeg kom til at tænke på det øjeblik, da jeg læste, at prins Harry i sin nye erindringsbog beskrev, hvordan hans far, kong Charles III, havde lagt sig imellem sine sønner, da de var oppe at slås, og havde sagt: »Vil I nok lade være med at gøre mine sidste år til den rene elendighed?«.