I åbningsscenen til en ny BBC-dokumentar, som Indiens regering har bandlyst, fortæller Imran Dawood om sit livs tragedie.
Som 18-årig rejste han til delstaten Gujarat med sine to onkler og nabo for at se det Indien, de havde forladt for et liv i Yorkshire, England.
»Vi var på vej tilbage fra Taj Mahal. Det var en lang rejse. Da vi kom ind i staten, husker jeg, at chaufføren sagde: »Vi er hjemme nu, drenge. Vi er hjemme«. Så kom vi til en vejspærring. Der kom folk, som sang hinduslagsange«, husker Imran Dawood.
Passagererne blev trukket ud på vejen. Folkemassen begyndte at tæske løs på chaufføren, fordi han havde arabiske skrifttegn på sin bil.
»En af personerne, som havde en kniv i hånden, sagde til os: »Tag bukserne af. Vi skal se, om I er omskårede«. Og, og jeg tænkte … tænkte … Jeg tænkte, jeg overlever ikke«, fortæller Imran Dawood i dokumentaren, hvis andet og sidste afsnit blev vist tirsdag aften.
Den 18-årige Imran Dawood blev stukket med en kniv, men overlevede, fordi politiet ankom. Han ved i dag stadig ikke, hvem der dræbte hans onkler. De er blandt de mere end 1.000 ofre for Gujarat-optøjerne i 2002, som blev antændt af religiøst had mellem hinduer og muslimer.
BBC-dokumentaren ’Modi-spørgsmålet’ genbesøger Gujarat-optøjerne, som begyndte, da 58 hinduer brændte ihjel i et tog. Mange hinduer var overbevist om, at branden blev antændt af muslimer, og det udløste en kaskade af lynchninger og voldtægter.
Indiske myndigheder er lige siden blevet anklaget for at have tilladt eller ligefrem tilskyndet til volden. Det gælder også den indiske premierminister, Narendra Modi, som dengang i 2002 var førsteminister i Gujarat.
Det indiske retsvæsen har for længst frikendt Modi for ethvert ansvar, hvilket staten nu bruger som begrundelse for at forbyde BBC-dokumentaren.
Den mere end antyder nemlig, at Modi var medskyldig.
Skjulte videooptagelser
I bunken af nye indicier ligger en hidtil ukendt intern rapport fra det britiske udenrigsministerium. Heri skulle det fremgå, at britiske diplomater fandt Modi direkte ansvarlig for massakren, som »bærer alle kendetegn på en etnisk udrensning«.
Dokumentaren viser også ældre skjulte videooptagelser af en indisk lokalpolitiker, som fortæller, at Modi gav oprørerne tre dage til at gøre, som de ville. Først derefter ville Modi gribe ind. Lokalpolitikeren har efterfølgende sagt, at hans udtalelser i de skjulte optagelser er pure opspind.
I en anden skjult optagelse påstår en navngiven indisk mand, at han personligt myrdede flere under optøjerne, og at Modi efterfølgende blandede sig direkte i sagen og fik ham løsladt. Manden har siden ændret forklaring. Hans mordpral var bare noget, han læste op af et fiktivt manuskript, lyder det nu.
Indien har forbudt dokumentaren, hvilket også betyder, at sociale medier som YouTube og Twitter skal slette enhver omtale af ’Modi-spørgsmålet’. Dokumentaren er »et stykke propaganda«, sagde Arindam Bagchi, talsmand for Indiens udenrigsministerium, sidste torsdag på et pressemøde.
Dokumentarens »bias, manglende objektivitet og – for at sige det ligeud – kolonialistiske tankegang er fuldstændig åbenlys«, fortsatte Arindam Bagchi.
BBC har afvist anklagerne fra den indiske regering. I en udtalelse skriver tv-kanalen, at »dokumentaren var grundigt researchet efter de højeste redaktionelle standarder«, og at den indiske regering fik muligheden, men afviste at udtale sig.
Pressecensur i Indien
Beslutningen om at forbyde dokumentaren er kontroversiel i Indien, hvor pressefriheden ifølge ngo’er som Human Rights Watch er under stigende pres. Sidste år advarede 10 ngo’er i et åbent brev om, at indiske journalister chikaneres og trues af hindunationalister, som støtter Narendra Modi.
Censuren af BBC-dokumentaren hører ingen steder hjemme i et modent demokrati, mener den indiske dokumentarist Rakesh Sharma. Han står bag den prisvindende dokumentar ’Final Solution’ fra 2004, som også omhandler Gujarat-optøjerne.
»Det er latterligt at tro, at en dokumentarfilm kan skade en hel nations omdømme. Så hysterisk paranoia indikerer, at Indien enten ikke er et demokrati eller ikke et særlig modent et af slagsen«, siger han.
Rakesh Sharma er dog ikke overrasket over den indiske regerings reaktion:
»Premierminister Modi er tilsyneladende overfølsom over for enhver form for undersøgelse eller kritik. Det gælder særligt af hans rolle som chefminister, da Gujarat på hans vagt var vidne til det mest forfærdelige blodbad«.
Pressecensur har eksisteret i Indien siden 1960’erne, længe før Modi. Det mener Rajesh Basrur, senior fellow og ekspert i indisk politik ved Nanyang Technological University i Singapore.
»I dag står debatten mellem dem, som forsvarer det nuværende system og ser kritik – især fra udlandet – som angreb på nationen, specielt når den kommer fra den tidligere kolonimagt, og på den anden side dem, som mener, at religions- og ytringsfriheden igen igen bliver undertrykt af stærke populistiske ledere. Det er en gammel historie«.
Tilbage i Yorkshire sidder Imran Dawood skuffet tilbage. Ingen er nogensinde blevet retsforfulgt for drabet på hans onkler.
»Jeg er stadig meget vred, meget frustreret. Det føles, som om der ikke eksisterer nogen retfærdighed«, siger han i dokumentaren.
Første afsnit af dokumentaren ’India: The Modi Question’ blev vist på BBC 17. januar. Andet afsnit blev vist 24. januar.
fortsæt med at læse
