Der ligger både klimaændringer og sygdomsepidemier på spring i Thomas Manns fortælling ’Døden i Venedig’ fra 1912. Men der lurer også meget andet godt, skriver Bo Tao Michaëlis i denne klumme.
Filmen er virkelig dårlig, novellen kan til gengæld stadig noget
Der ligger både klimaændringer og sygdomsepidemier på spring i Thomas Manns fortælling ’Døden i Venedig’ fra 1912. Men der lurer også meget andet godt, skriver Bo Tao Michaëlis i denne klumme.
Filmen er virkelig dårlig, novellen kan til gengæld stadig noget
'Døden i Venedig' viser, at Thomas Mann også var en drillepind. I dag ved vi desuden, at Manns egen kønsmæssige position som biseksuel biografisk kan ses i teksten. Arkivfoto DB dpa
Lyt til artiklen
Henter...
Til konferens opgav jeg Thomas Manns ’Døden i Venedig’ som eneste tyske værk blandt obligatoriske 20. Min professor fandt det lovlig lidt for Tysklands enorme og epokegørende litteraturskat.
Som straf skulle jeg som afsluttende magisterforelæsning tale om Thomas Mann og den pikareske roman, gavtyveromanen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.