Tilbage i august frisk fra sommerferie skrev jeg en kommentar, hvor jeg brokkede mig over en metafor, der breder sig i sproget som skvalderkål. ’Hamsterhjulet’ er efterhånden så indarbejdet, at det nærmest er blevet et synonym for lønarbejde.
Metaforen provokerede mig, fordi den fremkalder et trist billede af en udmattende, formålsløs aktivitet, der bare skal overstås, så vi kan holde fri igen.








