Hvad ville Jesus have sagt til mediemogulen Logan Roy? Og hvilken trøst er der at finde for hans fire forsømt-forkælede børn? Ingen i milliardærfamilien elsker deres næste. Og heller ikke sig selv. »We are bullshit«, som yngstesønnen Roman opsummerer det i sidste afsnit af ’Succession’.
De voksne, men langtfra modne Roy-børn er rigtignok bullshit. Af den forgyldte slags. Deres relationer til hinanden og deres forældre sætter nye standarder for dysfunktionalitet.








