Shitstormen mod dragqueen-showet på Frederiksberg Hovedbibliotek i marts og den seneste måneds raseri mod DR- Ramasjangs Onkel Reje er i høj grad blevet båret frem af de samme vaccineskeptiske onlinemiljøer.
Og i fremtiden vil vi se endnu flere onlineangreb mod kulturpersonligheder, forskere og kunstnere. Derfor bør medierne dække sager som disse meget kritisk, så dagsordenen ikke hijackes af få dedikerede mennesker, der i høj grad er inspireret af amerikanske konspirationsteorier.
Sådan lyder det fra forfatter Maia Kahlke Lorentzen, der er ekspert i internetkultur, medstifter af netværket Cybernauterne og rådgiver folk, der udsættes for digital chikane.
»En stor del af denne bevægelse og de her grupperinger på blandt andet Facebook var meget aktive under coronanedlukningen, men efter at samfundet lukkede op, manglede de et fjendebillede og noget at mobilisere sig omkring. Derfor er denne besættelse af ’at passe på børn’ ligesom det nye«, siger hun.
»Det er i høj grad inspireret af amerikanske og højreorienterede konspirationsteoretiske bevægelser, som QAnon, der indeholder forestillinger om pædofili og satanisme«.
Kaprer dagsordenen
For nyligt førte annonceringen af et dragqueen-show med performerne Diana Diamond og Di Di Cancerella på Frederiksberg Hovedbibliotek til hadefulde opkald og mails med dødstrusler og anklager om pædofili til både bibliotekets ansatte og de to dragqueens.
Og i denne uge kom det frem, at skuespilleren bag Onkel Reje, Mads Geertsen, har sygemeldt sig, fordi han ifølge DR har oplevet »grove trusler, chikane og koordineret hetz« på blandt andet sociale medier for en cirkusoptræden. En sag, DR har politianmeldt.
I begge tilfælde var det samme metode og drejebog, som onlinemiljøerne anvendte, fortæller Maia Kahlke Lorentzen.
»De bruger chikane, sender trusler, indsamler såkaldte beviser og forsøger at afskrække folk fra at afholde arrangementer. Det er effektivt, fordi det værste, man kan forestille sig, er jo pædofile, og det er sådan, de retfærdiggør deres voldelige retorik og chikane«, siger hun.
Det er svært at sige, hvor store disse grupperinger er i Danmark, men ifølge Maia Kahlke Lorentzen er miljøet skrumpet væsentligt ind efter corona, men de, der er tilbage og aktive, er meget dedikerede.
»De laver rigtig meget larm og er aggressive i deres metoder. De formår at fylde og stjæle pladsen. Diskussionen om dragshows på Frederiksberg fyldte enormt meget i medierne, selv om der var utrolig få til de her demonstrationer. Måske maksimalt 30, da de var allerstørst«, siger hun.
»Alligevel blev de interviewet og satte dagsordenen. Medierne stak dem bare en mikrofon, fordi det var en fed debat. Pludselig diskuterede Danmark dragshows. For grupperne, der anklager drags og Onkel Reje for at være pædofile, handler det om at flytte rammerne for acceptabel diskurs. Og lige nu flytter de, med mediernes hjælp, rent faktisk den offentlige samtale«.
Ude af proportioner
Maia Kahlke Lorentzen har rådgivet folk, som har været udsat for onlinechikane og fortæller, at det er meget hårdt at være igennem.
»Det er ekstremt traumatiserende og skaber en grundangst hos dem, der udsættes for det. Selv om det ikke er fysisk vold, så er det ekstremt heftigt uretmæssigt at blive kaldt pædofil. De fleste, der har gennemgået det, dukker ikke op i den offentlige debat igen«, siger hun.
Og det kan ifølge hende have store konsekvenser for hele den offentlige debat.
»Det har en afskrækkende effekt på dem, som udsættes for det, og så har det en afkølende effekt på os, der kigger på. På den måde, så kan disse grupper være med til at bestemme, hvad der er kontroversielt«, siger hun.
Vi skal ifølge hende forberede os på, at der kommer langt flere af disse raserier og koordinerede angreb mod enkelte personer på nettet.
»Det her er kun starten. Drags er jo ikke engang en stor kulturel ting i Danmark, men disse grupperinger har ledt efter et event som det på Frederiksberg Bibliotek, som de kunne kaste sig over, fordi det med drags og børn har fungeret rigtig godt i USA. På samme måde prøver de nu at sætte børne-tv og forestillinger om indoktrinering på dagsordenen«, siger hun med henvisning til sagen om Onkel Reje.
Maia Kahlke Lorentzen mener ikke, at medierne slet ikke bør tale med kritikerne, men at journalisterne skal sørge for at være kritiske og undersøge, hvor mange der egentlig har den holdning, de repræsenterer.
»Det er jo stærkt injurierende og meget hadefulde konspirationer, de udbreder, så medierne har et ansvar for at være kritiske og sætte det ind i en kontekst og undersøge, hvad der er fakta, så de ikke optager uproportionelt meget plads«.
fortsæt med at læse
