Blot få måneder efter at det nye museum Enigma – Museum for post, tele og kommunikation endelig kunne slå dørene op, stopper direktør Jane Mylenberg pludseligt.
I snart 8 år har hun ellers stået i spidsen for arbejdet for at skrabe penge ind til det nye kommunikationsmuseum i den pompøse gamle posthusbygning på Østerbro ved indgangen til Fælledparken, der har erstattet det gamle Post & Tele Museum i Købmagergade.
Corona og byggeforsinkelser har betydet, at hun har måttet udskyde åbningen, og nu, hvor man langt om længe kan besøge museet, trækker hun stikket.
»Jeg er god til at få ting til at ske. Jeg er ikke så god til at passe på det, når det flyver«, siger hun.
»Selv om museet er fantastisk, og jeg er vildt stolt, så synes jeg, at jeg gør museet den største tjeneste ved at overlade det i hænderne på én, der er meget stærkere på drift«, siger hun.
Hun forklarer, at museet efter åbningen ser ind i en driftsfase, hvor det bliver en udfordring at få det hele til at løbe rundt uden offentlige midler.
»En ting er at hente millioner til at bygge, men en anden ting er at skaffe driftsmidler. Der har jeg bare måttet sande, at jeg simpelthen alt for meget har en udviklingsprofil, til at jeg synes, sådan noget er sjovt«, siger hun.
»Vi afventer jo en museumsreform. Det betyder, at et museum som Enigma lige nu står og banker på en dør, der er låst. Der er i hvert fald ikke nogen statsmidler, der kan udløses, som det ser ud nu. Og kommunalt har der, til trods for at vi har prøvet, jeg ved ikke hvor mange gange, ikke været interessere for at tage den dialog«, siger hun.
De har plaget mig
Men er det ikke at kaste håndklædet i ringen?
»Efter 8 år synes jeg faktisk, at jeg har gjort en behjertet indsats. Jeg er 56 og tænker også, at hvis jeg skal lave noget andet, så skal der ikke gå alt for mange år, før jeg finder ud af, hvad det skal være«.
»Mit job har været at skaffe penge. Det har været en ret vild tur med alle mulige fonde. Da jeg begyndte, havde vi en forestilling om, at det ville lykkes at rejse midler til både at bygge museet op og lave udstillinger og samtidig vække det offentliges interesse og dermed udløse nogle offentlige midler, men det er ikke lykkedes«.
Hvorfor så ikke vente, til I har fundet den rette person, så museet ikke står uden direktør?
»Jeg har en lang opsigelse, så jeg vil være tilknyttet frem til udgangen af november. Det er ikke sådan, at jeg bare slipper tøjlerne og løber. Jeg har et rigtig fint samarbejde med bestyrelsen. Aftalen er, at jeg selvfølgelig stadigvæk hjælper til«.
Så det er ikke, fordi bestyrelsen har givet dig sparket?
»Nej, de har plaget mig i 6 uger om at blive. Vi skilles på den fineste måde og med stor enighed om, at jeg også i de måneder, der er tilbage, løser opgaver for museet i det omfang, jeg overhovedet kan komme af sted med det«.
fortsæt med at læse
