Der er sat så mange spørgsmålstegn ved troværdigheden i DR’s dokumentarserie ’Spies og morgenbolledamerne’, at det er nødvendigt at lave en uafhængig gennemgang af serien og kritikken, mener chefredaktør Simon Andersen på 24syv.
Derfor nedsætter den offentligt betalte DAB-kanal nu sin egen ’Spies-kommission’ med tre uafhængige journalister med forstand på tv-dokumentarer og graverjournalistik, der skal »vurdere, hvorvidt DR’s Spies-udsendelser er korrekte, retvisende og afbalancerede, og om de lever op til de grundlæggende regler for god presseskik«, som der står i kommissoriet.
Det sker, efter at den selvstændige journalist og forfatter Bo Østlund i en række podcasts har anklaget DR og produktionsselskabet bag dokumentarudsendelserne for at mangle dokumentation, købe kilder, fordreje fakta og manipulere flere af de medvirkende. En kritik, som produktionsselskabet Laud People og DR har afvist som grundløs.
»Jeg har jo ligesom så mange andre både i og uden for mediebranchen fulgt det bemærkelsesværdige slagsmål, der har været. Og så har jeg længe tænkt, at det var en opgave at prøve at finde ud af, hvad der var op og ned i det«, siger Simon Andersen.
For at undersøgelsen ikke skal kunne kritiseres for ikke at være uafhængig, mener Simon Andersen, at det er nødvendigt at hive folk med erfaring ind udefra, der ikke har noget med 24syv at gøre.
»Jeg ønsker, at der skal være tillid til deres integritet og upartiskhed, som helt uafhængige af os, helt uafhængige af DR, og helt uafhængige af Bo Østlund«, siger Simon Andersen.
Er det her med at nedsætte en kommission ikke bare et mediestunt for at skabe opmærksomhed om 24syv?
»Nej, det er det helt ærligt ikke. Vi bruger faktisk ganske mange penge og ganske mange kræfter på noget, som målt i radiominutter bliver relativt begrænset. Jeg synes, at det er en seriøs public service-opgave at påtage sig«.
Chefredaktør for DR Nyheder Thomas Falbe mener derimod, at ’kommissionen’ er et »opmærksomhedssøgende stunt«.
»Jeg køber ikke det med at lave en kommission, som om det var en myndighed, der kunne fælde en dom over noget journalistik«, siger han.
Men DR har tænkt sig at medvirke i programmet og svare på spørgsmål.
»Når nogen spørger, om vi vil stille op om nogle af vores programmer, så gør vi selvfølgelig det. Men hvis de tror, at de kan kræve baggrundsdokumenter, researchpapirer eller andet udleveret, så gør vi selvfølgelig ikke det. Det er helt principielt, at vi aldrig udleverer researchmateriale eller andet. Men vi står på mål for det, vi har udgivet«, siger Thomas Falbe.
Nybrud
De tre journalister, der skal sidde i 24syvs ’kommission’, er Kurt Strand, der blandt andet er tidligere vært på det lukkede P1-program ’Mennesker og medier’, Thomas Stokholm, der blandt andet er tidligere direktør for Bastard Film og for Ekstra Bladet TV, samt journalist på Information Ida Nyegård Espersen. De bliver hver især aflønnet med 45.000 kroner for at deltage.
De tre journalister skal medvirke i fem eller seks programmer, der følger deres afdækning af Spies-udsendelserne og den måde, de er blevet til på. Deres endelige vurdering af sagen skal komme i løbet af efteråret 2023.
Ida Nyegård Espersen har sagt ja, fordi hun synes, at 24syvs ramme for undersøgelsen er et godt udgangspunkt for at se på »den journalistiske dækning af krænkelser«.
»Disse sager er et nybrud i undersøgende journalistik, fordi der ikke er håndfaste beviser. Og det skaber nogle presseetiske dilemmaer, fordi man ikke som i historier om økonomisk kriminalitet kan finde en bankoverførsel, der er beviset«, siger hun.
»De her sager er sindssygt hårde for journalister at dække. De skal have kilder, der risikerer at blive svinet til, til at stå frem. Og de, der bliver beskyldt for krænkelser, ender ofte i sådan et ingenmandsland, hvor de ikke får en juridisk straf, men bliver straffet i offentligheden. For alle parter i de her afsløringer er der virkelig meget på spil«.
Netop ’Spies og morgenbolledamerne’, synes Ida Nyegård Espersen, rummer alle de dilemmaer, der er forbundet med at dække sager om krænkelser. Blandt andet at de ofte er baseret på folks hukommelse om noget, der er sket for lang tid siden.
Kurt Strand siger, at han efter at have hørt nogle af Bo Østlunds podcasts blev i tvivl om, hvorvidt dokumentarudsendelserne er gået over stregen. Det vil han gerne være med til at finde ud af.
»Jeg ved jo ikke, om kritikken er rigtig. Men jeg undrer mig over, at der er så mange, der stiller op i de der podcasts og anfægter de præmisser, de har medvirket på, og det billede, der bliver tegnet af Simon Spies. Men det er vigtigt at understrege, at det sagtens kan være, at vi når frem til, at der ikke er noget at komme efter«, siger han.
Hverken Kurt Strand eller Ida Nyegård Espersen mener, at man skal lægge meget i ordet ’kommission’. Det er en slags gimmick og understregning af, at her bliver der brugt ekstra mange kræfter på mediekritisk journalistik, siger de.
Journalist og tilrettelægger af programmerne om Simon Spies, Sacha Sennov, ønsker ikke at kommentere 24syvs beslutning om at undersøge hendes programmer. Heller ikke produktionsselskabet Laud People ønsker at kommentere sagen.
fortsæt med at læse
Mediekommentar om Spies-dokumentar genfremsætter udokumenterede påstande
-
Søren Schultz Jørgensen: Stædig journalist har pillet DR's Spies-dokumentar fra hinanden. Hvorfor står han helt alene?
-
Instruktør: »Det virker fattigt, at man lægger anklagen over på den her ene rige mand«
-
»De havde nok fået et dårligt liv alligevel«: Dokumentar om Spies udstiller en rystende kynisme hos menneskene i hans nærhed
